Klubhus Kulbaneparken budget 22 nyhed

Derfor skal vi have penge til klubhus i Kulbaneparken nu

Vores højest prioriterede ønske til Budget ’22 er klubhuset i Kulbaneparken, og det er der en meget god grund til: Bliver pengene ikke bevilget i år, mister vi muligheden for at bygge det, for det er NU der er byggeplads i parken.

Det nye klubhus er et løfte tilbage fra 2010, da anlægget af Ringstedbanen betød at Rikkens klubhus blev flyttet til Valby Idrætspark.

Den oprindelige plan var, at Rikkens gamle klubhus skulle flyttes tilbage når kunstgræsbanen i Kulbaneparken var færdiganlagt.

På grund af nye bygningsregulativer rækker de penge, der dengang blev afsat til flytningen, desværre ikke. Vi har derfor arbejdet for, at der i stedet findes ekstra penge til at bygge et nyt klubhus, da det kun vil være marginalt dyrere.

Vi har skrevet mere detaljeret om sagen her:

Det er afgørende at pengene bevilges nu, så klubhuset kan bygges imens der alligevel er byggeplads i parken. Ellers kan vi lægge mindst 2 mio. kr. oveni prisen for klubhuset til at etablere en ny byggeplads.

Findes der ikke ekstra penge, rækker den nuværende bevilling kun til at bygge et boldskur, og det er det spirende foreningsliv i Kulbaneparken ikke tjent med.

Vi håbede, at sagen var blevet løftet allerede i forårets forhandlinger om overførselssagen, men her blev det besluttet at løfte sagen i budgetforhandlingerne i stedet.

Budget ’22 forhandles netop nu på rådhuset, og vi håber at politikerne denne gang husker deres løfte fra 2010.

Se alle vores fem ønsker til årets budgetforhandlinger her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *