Den spritnye Hafnia-Hal slår dørene op

Valbys og Københavns nye multisportshal Hafnia-Hallen åbner i denne uge med både pomp og pragt, og en masse sport. Hallen indvies officielt tirsdag den 25. april, og byder indenfor til sjov og leg den 28. og 29. april.

En af Nordeuropas største sportshaller

9.136 m2. Så stor er Københavns nye multisportshal i Valby. Den nye hal bygger på et såkaldt ”haller inde i hallen”-koncept, hvor der udover en idrætshal findes en 7-mands kunstgræsbane, mini-kunstgræsbaner, beachvolleybaner, fitnessrum og et torv, hvor bliver plads til at holde arrangementer.

Hallen drives af en brugergruppe bestående af Københavns Idrætsefterskole, Copenhagen Beachvolley, Boldklubben Fremad Valby og Boldklubben Frem. Brugergruppen har deltaget i projektet fra start til slut og dermed haft indflydelse på såvel udformningen af hallen som navnet.

Indvielse over flere dage

Den nye hal åbnes officielt tirsdag den 25. april af overborgmester Frank Jensen (S) og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF).

Weekenden efter, den 28. og 29. april. er hele Valby inviteret til at prøve de nye faciliteter af, når hallen inviterer til Grand Opening.

Program for indvielsen tirsdag den 25. april

  • Kl. 12: Dørene åbner.
  • Kl. 12.30: Overborgmester Frank Jensen og kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen holder taler og indvier hallen.
  • Efterfølgende er der rundvisning og reception.

Adresse: Hafnia-Hallen, Julius Andersens Vej 6, 2450 København SV (den røde hovedindgang)

Grand Opening den 28. og 29. april 

Fredag den 28. fra kl. 15 og lørdag den 29. april fra kl. 9 vil Hafnia-Hallen være spækket med aktivitet, træning, kamp, leg workshops og meget mere på de mange forskellige baner.

Læs hele programmet for åbningsweekenden på Facebook:

Et smugkig på Valby nye sportshal

Allerede i januar fik vi lov til at tage et smugkig på den nye hal, imens byggeriet var i fuld gang:

Vi glæder os til at se det endelige resultat! Ses vi i Hafnia-Hallen i weekenden?

Læs mere og følg med på Hafnia-Hallens Facebookside:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *