Datoer Valby Kulturdage 2022 nyhed

Datoerne for Valby Kulturdage 2022 er vedtaget

Valby Kulturdage 2022 bliver kulturdagenes 25 års jubilæum. De bliver afholdt fredag den 2. og lørdag den 3. september, og vi vil gerne høre dine idéer til planlægningen.

I 2020 og 2021 blev vi nødt til at gentænke hvordan vi afholdt Valby Kulturdage på grund af restriktioner i forhold til Covid-19. Derfor blev Valby Kulturdage spredt ud over afgrænsede områder, i stedet for som normalt at foregå på lukkede gade i det centrale Valby.

Når vi i 2022 skal fejre 25 års jubilæum for Valby Kulturdage er der forhåbentlig ingen restriktioner at tage hensyn til.

Se flere billeder fra Valby Kulturdage 2022:

Giv dine input til evalueringen

De store linjer for næste års kulturdage bliver lagt, når styregruppen til oktober skal evaluere de sidste to års kulturdage, som blev afholdt anderledes end normalt på grund af Covid-19.

Har du input, kommentarer, idéer, ris eller ros til styregruppens evaluering, så send dem til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Tilmelding åbner i foråret 2022

Når vi når februar/marts 2022 nedsættes den næste styregruppe, og planlægningen af årets Valby Kulturdage for alvor tager fat, kan du tilmelde dig på hjemmesiden her:

Du kan også skrive dig op til nyhedsbrevet Kulturdage Nyt og få direkte besked, når tilmeldingen er åben:

Men sæt allerede nu kryds i kalenderen og tænk på, hvordan du har lyst til at bidrage til, at jubilæumsåret bliver noget ganske særligt!

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *