Cykelstiprojektet ensretter Valby Langgade to steder

De nye cykelstier, der anlægges Annexstræde – Skolegade og Søndre Fasanvej – Gl. Jernbanevej, ensretter nu Valby Langgade to steder, og arbejdet er løbet ind i mindre forsinkelser.

Forvaltningen har lavet et nyhedsbrev specielt til dig, der vil holdes løbende orienteret om hvordan arbejdet skrider frem – det kan du skrive dig op til lige her:

Følgende er et uddrag fra det seneste nyhedsbrev udsendt til listen:

Stadig ensrettet fra Gammel Jernbanevej til Søndre Fasanvej

Valby Langgade er stadig midlertidigt ensrettet for biler mellem Gammel Jernbanevej og krydset ved Søndre Fasanvej. Biler, der skal ind mod byen via Valby Langgade, bliver ledt ad Toftegårds Allé og videre ad Gammel Jernbanevej.

Cyklister kan fortsat køre i begge retninger, ligesom der er fri passage for fodgængere.

På strækningen er de nye fortove lagt, og cykelstien er ved at blive bygget.

Nu også ensrettet fra Skolegade til Annexstræde

Biler mod øst ledes via Annexstræde og videre ad Gammel Jernbanevej. Cyklister kan køre i begge retninger, men kan få indskrænket arealet.

Busserne er allerede omlagt, så her sker der ikke yderligere ændringer

Kabel – og rørarbejde forsinker arbejdet

Forvaltningen fortæller, at arbejdet på strækningen mellem Søndre Fasanvej-krydset og Gammel Jernbanevej tager lidt længere tid end ventet pga. uforudset kabel- og rørarbejde. Derfor er denne strækning først færdig i løbet af september, ca. en måned senere end planlagt.

Følg løbende med i cykelstiprojektet på Valby Langgade på projektets hjemmeside:

2 svar
  1. Inge Juel Juel Hansen
    Inge Juel Juel Hansen siger:

    Der er alt for meget gang i vejarbejde her og alle steder er der ufremkommelig og busser bliver omlagt.
    Hvornår er huset i Smedestræde færdig
    Støj og støv og store lastbiler nu må det snart få en ende.

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej Inge,

      Huset i Smedestræde er efter planen færdigt med udgangen af maj.

      Katrine, sekretariatet

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *