Valby Kunstår – Juli

Juli måned står i musikkens tegn. Ikke bare fordi Festivalsæsonen for alvor skydes igang på en mark i Roskilde, men også fordi Valby bugner af musikalske sommerarrangementer. Og der er noget for enhver smag.

Starten af Juli, fra den 6. – 14. bliver domineret af det tilbagevendende Valby Summer Jazz. Benjamin Koppel byder på fantastiske koncerter i Prøvehallen og på Betty Nansens Teater på Frederiksberg.

Er man ikke til jazz er der en god mulighed for at få sine musikalske lyster stillet ved en af de mange undergrundskoncerter på Underwerket, Kraftwerkets brugerstyrede spille-venue på Toftegårds Plads.

Endelig kan man i slutningen af juli tage i den billedskønne Jesuskirken og høre en gratis orgelkoncert med Hanne Kuhlmann.

Der er nok at tage sig til Valby i Juli.

Se hele programmet på www.valbykunstaar2013.dk og nyd en dejlig sommer.

Valby Kunstår – Juni

En ny måned varsler et ny række kunst og kulturarrangementer for Valbys borgere og der er nok at tage sig til

Læs mere

Valby Kunstår – Majprogrammet

Sommeren står for døren, men mens vi venter på sol, strand og summerjazz kan man tage til et af Valby Kunstårs arrangementer i maj.

For de mindste (og deres forældre) er der Forårsfestival i Zone2 fra d. 2 – d. 5., hvor eleverne fra Zone2’s kreative hold (drama, musik oig dans) optræder med deres kunnen.

For de rejselystne og billedkunstinteresserede byder maj på udstilling med Caroline Krabbe og hendes Spanske billeder på Galleri Varming. Udstillingen åbner d. 4. maj og løber indtil d. 25.

D. 6. maj indvies Hanne Varmings skulptur “Konen med Hundene” på Tingstedet.

Er man mere til Rock og punkmusik er der flere billige koncerter på Underwerket i løbet af maj, som byder på kunstnere fra USA, England, Sverige, Italien, Tyskland og Danmark.

Se hele programmet på www.valbykunstaar2013.dk

Valby Kunstår – Martsprogram

I marts måned byder kunståret, som vanligt, på et væld af spændende oplevelser.

I starten af marts er der Valby Vinterjazz i Prøvehallen. Benjamin Koppel fejrer sit 20 års jubilæum i den danske musikbranche med 5 fantastiske og eksperimenterende koncerter.

Midt i marts kan man opleve historiefestival for børn i Valby Kulturhus. Zone 2 inviterer indenfor til historiefortællinger fra det eventyrlige hav og til “Rengøringskonen”, et Grimm eventyr i nye klæder. Historiefestivalen finder sted fra d. 9 – 15. marts

For de lidt mere voksne kan man opleve Søren Kierkegaard Comedy Show d. 19. Marts i Valby Kulturhus. Hvorfor er Søren Kierkegaard stadig relevant i dagens Danmark og hvodan bruges han som omdrejningspunkt for et stand-up show? Kom og oplev Claus Damgaard give dig et sjovt og anderledes comedy-show.

I Slutningen af Marts er der mulighed for at folde sin indre kunstner ud. Til Kunst-Hackathon d. 28 og 29 marts holdes der workshop i Copenhagen FabLab i Valby Kulturhus, hvor du kan komme og lære om, se på og eksperimentere med skabelsen af 3D-kunst under kyndig vejledning fra dygtige kunstnere og teknikere.

Det her er dog blot et lille udpluk af marts-programmet. På www.valbykunstaar2013.dk kan du se hele programmet og følge oplevelsesambassadørernes dagbog fra kunståret.

Gang i Kulbanevej

Nyansat ildsjæl sparker for alvor gang i Kulbanevej og er hovedkraften bag  en række nye projektet og initiativer til børn og unge i området. 

Habtom Amanuel – i daglig tale kaldet Habbe – er ikke en mand der ligger på den lade side.  Selvom han kun har været ansat siden 1. januar 2013 er han bagmanden bag en lang række nye initiativer og samarbejdsaftaler, der skal skabe nye aktivitetsmuligheder for børn og unge i området omkring Kulbanevej. Indsatsen er en del af den samarbejdsaftale som Valby Lokaludvalg har indgået med Københavns Kommune med henblik på at sikre, at børn og unge fortsat kan have et aktivt fritidsliv i nærområdet på trods af det kommende jernbanebyggeri langs Kulbanevej og den deraf følgende nedlæggelse af FC Rikkens fodboldbaner.

I de kommende uger og måneder vil nye initiativer løbende blive offentliggjort. Herunder kan ses en oversigt over de aktiviteter, der allerede nu er planlagt.  Aktiviteterne er støttet af den særlige “Kulbanepulje” som administreres af Valby Lokaludvalg. Puljen kan søges af frivillige, foreninger, institutioner og andre, der ønsker at opstarte aktiviteter for børn og unge i området omkring Kulbanevej. Læs mere om puljen her

Vinterferien – daglige aktiviteter i Lykkebo Hallen

Program  til vinterferie aktiviteter i Lykkebo Hallen 2013.

Dato: Hverdag hele ugen fra d. 11 Februar til d. 15 Februar

Aktiviteterne starter: kl.12.00 til kl.15.30

Sted: Lykkebo Hallen. Vigerslevvej 141, 2500 Valby

Der vil være Sandwich, vand og frugt.

For alle børn og unge mellem 7 og 18 år.

Mandag  11 Februar

Zumba  med Dans Joy

Skattejagt med Præmier

Parkour

 Tirsdag 12 Februar

Floor Ball (indendørs  hockey stævne med udstyr)

Fightworld(Thaiboksning)   fra kl. 12.00 til 14.00 1 time af gange af 20 unger pr gang

 Onsdag 13 Februar

Parkour

Fightworld (Thaiboksning) fra kl. 12.00 til 14.00 1 time af gange af 20 unger pr gang

Floor Ball (indendørs hockey stævne med udstyr)

Torsdag 14 Februar

FDC Fodbold + Panna stævne:

Tilmelding. Fra 11.30 til 12.00

 Fredag 15 Februar

FDC Fodbold Stævne

 

StreetMaster Kulbanevej 2.0. v. FDC9

Hvad: Fodboldturnering  delvis ledet og arrangeret af en række lokale “streetmasters”, som gennem projektet bliver uddannet i selv at facilcitere en turneringen.

Hvornår: Foregår fra uge 8 og frem til sommerferien på tirsdage i Lykkebo Hallen i tidsrummet 16-18. Alle der er interesseret i at blive StreetMaster og/eller høre mere om uddannelsen kan møde op mandag d. 18. februar fra 18-20.30.

Hvem: For alle  piger og drenge fra 8 til 23 år (spiller alders opdelt)

Hvordan: Bare mød op!

Dans for piger

Hvad: Danseundervisning v. det professionelle danseinstitut “Dans med Joy”

Hvornår: Starter i uge 8, hver mandag fra kl. 14 til 16.00 i 6 uger frem i Ungehuset

Hvem: For piger i alderen 9-14 år

Hvordan: Bare mød op – det er gratis!

Syv borgere går på opdagelse i kunståret

Hvad sker der når man slipper syv helt almindelige borgere løs under kunståret og beder dem om at skrive en levende og personlig dagbog, berette om deres oplevelser med børn i børnehøjde, tage fotos og filme små videoklip direkte fra, hvor det sker lige nu i Valby?

Kunståret skulle lanceres på en anderledes måde. Derfor valgte Valby Lokaludvalg at finde syv oplevelsesambassadører fra 20-67 år, som havde lyst til at mærke pulsen, guide til sjove oplevelser, dele de oplevelser de har med andre osv. Håbet er naturligvis at lokke andre til at tage ud i bydelen, dele deres oplevelser eller tage initiativ til et arrangement under kunståret.

 

Mød ambassadørerne og læs bloggen på www.valbykunstaar2013.dk

Praktik og jobs til Kulbanevejs unge

De gener, som det kommende jernbanebyggeri langs Kulbanevej uomtvisteligt giver for lokalområdet, skal opvejes af  praktikpladser, fritidsjob og lærerpladser i forbindelse med byggeriet. Det mener Valby Lokaludvalg, som netop har sendt en opfordring til Overborgmester Frank Jensen om at gå i dialog med BaneDanmark om hvordan byggeriet kan skabe nye muligheder for områdets mange unge.

I de kommende år skal der anlægges en jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted. En del af strækningen skal anlægges som en kile langs Kulbanevej i Vigerslev/Valby – et af Københavns udsatte by- og boligområder. Området omkring Kulbanevej er blandt andet karakteriseret ved en stor gruppe unge, der står uden uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet. Med henblik på at sikre en positiv trivsel i området opfordrer Valby Lokaludvalg til, at Københavns Kommune og relevante samarbejdspartnere benytter anlæggelsen af den kommende jernbaneforbindelse til Ringsted, som en kærkommen mulighed for at skabe en konkret indsats i forhold til at styrke de lokale unges tilknytning til job og uddannelse. Det kan eksempelvis ske ved at BaneDanmark indarbejder sociale klausuler i de kontrakter, som indgås med de underentreprenører, der skal forestå selve anlæggelsen af jernbanen. “Byggeriet vil dække mange forskellige arbejdsområder, som vil være interessant for de lokale unge – både de ufaglærte,  og unge der er i gang med et uddannelsesforløb og som mangler en praktikplads eksempelvis inden for ingeniørfagene, transportsektoren eller forskellige håndværk” siger Lisbeth Ritter, formand for Valby Lokaludvalg.

I det forlig om budget 2013, som i september blev indgået mellem et flertal af partierne i Borgerrepræsentationen, nævnes det, at Københavns Kommunen fremadrettet skal forsøge at fremme sociale klausuler i forbindelse med anlægsprojekter – både kommunens egne og udefrakommende. Derfor er Valby Lokaludvalg fortrøstningsfulde i forhold til at Frank Jensen vil gå ind i sagen og – om nødvendigt – lægge pres på BaneDanmark for at sikre at områdets unge kan få gavn af byggeriet. “Jernbanebyggeriet er en kærkommen mulighed for at gøre noget, der for alvor kan være med til at hjælpe de mange unge i området omkring Kulbanevej i den rigtige retning. Hvis anlæggelsen af jernbanen kan resultere i konkrete job og praktikmuligheder er jeg overbevist om, at lokalområdet i højere grad end ellers, vil få en positiv relation til byggeriet og være medspillere på projektet” siger Lisbeth Ritter. Byggeriet af den kommende jernbaneforbindelse forventes at gå i gang i løbet af 2013 og vil pågå i op til 5 år. 

 

 

Gode idéer til Kulbanevej

Tilbage i marts arrangerede lokaludvalget en borgerinddragende temadag omkring den nye jernbane til Ringsted. Alle mellemskoleklasserne fra Lykkebo Skole blev inviteret indenfor i et cirkustelt på Kulbanevej, og her blev eleverne bedt om at komme med idéer til fremtidens Kulbanepark og tegne dem ind på et kort.

Fantasifulde indlæg i debatten
Og de idéer, som eleverne i 3.u og 3.v bragte på banen, var så gode, at lokaludvalget mente at det fortjente en præmie. I fredags kiggede næstformand i lokaludvalget, Michael Fjeldsøe, således forbi Lykkebo Skole med en stak fribilletter til biografen under armen:

Der er nogle der siger, at børns idéer er alt for fantasifulde til at blive brugt i virkeligheden. Men der er altså mange af de idéer, som voksne får, der heller ikke kan bruges i virkeligheden. De er bare ikke særlig fantasifulde, sagde Michael Fjeldsøe til de glade børn.

Da eleverne i marts svingede tuscherne over kulbane-kortet, var det netop fantasien der blev brugt. Der blev både tegnet en svævebane og en løbebane, en sø til fisk og en sø til at bade i, en gård til kaniner, en stald til heste og en masse andet.

Kulbaneparken
Hvad Kulbaneparken i sidste ende kommer til at indeholde, er selvsagt et andet spørgsmål. De gode idéer er i hvert fald givet videre, og Valby Lokaludvalg arbejder i øjeblikket, sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen, på at udarbejde et forslag til den nye Kulbanepark. Grundlaget for dette arbejde er bl.a. Lykkebo børnenes tanker og idéer. Derudover har lokaludvalget været i dialog med beboerne i området og med unge fra Ungehuset på Vigerslev Allé. Lokaludvalget forventer at kunne præsentere beboerne for et overordnet forslag til områdets fremtidige udformning i efteråret 2012.

Se det flotte kort her:

Aktuelle høringer og høringssvar

Valby Lokaludvalg har netop afgivet høringssvar vedrørende etableringen af et lyskryds ved Ellebjergvej, Pilestykket og Julius Andersens Vej. Du kan læse lokaludvalgets svar på vores side for høringssvar 2012.

Høring
Desuden er følgende sag i høring lige nu: Københavns Kommunes reviderede strategi for arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier. Følgende dokumenter sætter dig ind i sagen.   

 
Lokaludvalget afgiver høringssvar ved lokaludvalgsmødet i april. Har du input til høringssvaret, skal det være os i hænde senest den 10. april via vores mailadresse valbylokaludvalg@okf.kk.dk

Ildsjæl til Kulbanevej

Den særlige indsats omkring Kulbanevej er nu skudt i gang. Jimmie Klüver Nielsen har meldt sig under fanerne, og han er allerede i gang med arbejdet som områdets pædagogiske blæksprutte.

Som de fleste nok ved, kommer den nye jernbaneforbindelse til Ringsted til at skære igennem Kulbanevejens fodboldbaner. Og efter politisk pres fra Valby Lokaludvalg har BaneDanmark og Københavns Kommune afsat en ekstra pose penge, så de ramte børn og unge fortsat har mulighed for et aktivt fritidsliv.

Opsøgende arbejde

Og det er her den unge ildsjæl kommer ind i billedet. Jeg har sat ham stævne foran skøjtebanen på Toftegårds Plads til et par spørgsmål om hans nye arbejde.

-Jeg glæder mig til at komme i gang, svarer Jimmie prompte, da spørgsmålet, hvad han ser frem til, lyder. Fra 1. januar i år er han ansat som aktivitetsmedarbejder under Ungehuset i Valby. Og rent faktisk har Jimmie det sidste halve år arbejdet i området. I forbindelse med et såkaldt screeningsprojekt har han fungeret som gadeplansmedarbejder og opsøgt unge uden tilknytning til klub, foreningsliv eller andet netværk.

Og det er netop det opsøgende arbejde, der tænder den unge fynbo:

-Altså den nye togforbindelse gør jo ikke mulighederne derude bedre. Og i sådan en situation er det vigtigt, at vi skaber noget positivt for de unge.

Jimmie, der oprindeligt er uddannet skolelærer, er meget opsat på at gøre et godt stykke arbejde, og han har store forventninger til sin egen indsats:

Jeg håber ganske enkelt, at jeg kan være med til at få området til at blomstre. Jeg kender jo mange af de unge mennesker derude, hvilket er en stor fordel. Så jeg skal jo på sin vis bare knokle på med det opsøgende arbejde og få sat gang i en masse spændende aktiviteter.

Stillingen er berammet til 2014, og i løbet af de næste tre år skal Jimmie altså arbejde som koordinator og tovholder mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, lokaludvalget, foreninger og institutioner – og så selvfølgelig de unge.

Aktivitetspulje

Det er ikke meningen, at Jimmie selv skal arrangere de mange aktiviteter. En stor del af arbejdet bliver derimod at tiltrække institutioner og foreninger til at lave arrangementer og aktiviteter i området og dermed styrke det tværgående samarbejde om børn og unges deltagelse i foreningslivet.

Som en del af indsatsen er der derfor også oprettet en aktivitetspulje, som foreninger og institutioner kan søge til at understøtte aktiviteterne økonomisk. Læs mere om den særlige Kulbanevej-pulje i faktaboksen herunder eller i menuen under puljemidler.

FaktaboksFra foråret 2013 anlægger BaneDanmark en ny jernbaneforbindelse fra København til Ringsted. Forbindelsen skal føres igennem Valby fra Ny Ellebjerg Station bagom Grønttorvet, igennem det grønne areal langs Kulbanevej og videre langs motorvejen mod Hvidovre. Anlæggelsesperioden forventes på dette stykke at være færdig i 2016.  

BaneDanmark og Københavns Kommune har tilsammen afsat knap 11. mio. kr. til etablering af midlertidige aktiviteter for børn og unge i området omkring Kulbanevej. En del af disse midler er allerede anvendt til bl.a. at etablere en kunstgræsbane på Lykkebo Skole. Derudover er der ansat en aktivitetsmedarbejder i foreløbig 3 år. Medarbejderen har til formål at skabe et aktivt fritidsliv og foreningsliv i området. Til projektet er der tilknyttet en aktivitetspulje, som kan søges af private, frivillige, foreninger og institutioner, der ønsker at være med til at sætte gang i Kulbanevej. Læs mere her