KLimafestival Valby 2019 Det lille Grønttorv

Det lille Grønttorv handler med økologisk og biodynamisk grønt og frugt fra sjællandske producenter som fx Svanholm og Birkemosegaard. Udvalget afhænger af sæsonen, og der er ingen importvarer. Det er det mest klimavenlige – og grøntsager i sæson er de mest velsmagende.  

Derudover fører Det lille Grønttorv et udvalg af æg, charcuteri, mikrobryg, vine, konfekture og andre lækkerier fra Sjælland og øerne.  

Det lille Grønttorv er medarrangør af Bondens Marked hver lørdag på Sankt Jakobs Plads, Østerbro, og åbner i nær fremtid butik på Toftegårds Plads 6, i samarbejde med “Vores Brød”. Det lille Grønttorv blev grundlagt i 2015. Grundlæggeren, Mogens Bisgaard, modtog i 2017 Det Danske Gastronomiske Akademis hædersdiplom for sin indsats. 

Foto: Martin Kaufmann