Badestranden åbning varsling

Badestranden åbner – varslingssystem på plads fra den 14. juni

Anlægget af badestranden i Valbyparken er færdigt, og mange har allerede været i bølgen den blå. Fra den 14. juni vil du kunne tjekke badevandskvaliteten før dit besøg.

Badevandet ved den nye strand har fået mærkatet ’tilfredsstillende’, og der vil derfor være op til ti dage på en badesæson, hvor badning frarådes fordi antallet af bakterier i vandet overstiger grænseværdierne.

Fra den 14. juni vil du kunne tjekke den aktuelle badekvalitet med app’en ‘Badevand’. Den aktuelle badevandskvalitet markeres også med en lystavle på selve badestranden.

Hent app’en ‘Badevand’ her:

God badevandskvalitet mulig på sigt

Forureningen ved Kalvebodløbet kommer primært fra kloakoverløb til Harrestrup Å, der munder ud ca. 1.000 meter vest for badestranden, samt fra Gåsebæk Renden og Enghave Kanal, som udmunder ca. 500 meter øst for badestranden.

Overløbene kan typisk forekomme efter kraftigt regn.

Og der er flere indsatser i gang og på vej for at bremse overløbene i fremtiden. Københavns Kommune forventer, at der senest i 2027 kan erklæres ‘god’ badevandskvalitet.

Læs mere om badevandskvaliteten her:

Til august vil politikerne på rådhuset tage stilling til, om der arrangeres en officiel åbning af badestranden.

Har du allerede været en tur i bølgerne?

1 svar
  1. s
    s siger:

    Det er da en fin ny strand, men stadig og indtil alt spilde/lortevand er ok efter et par år fra nu, 2021, så må man vel ikke kalde det for en badestrand? Parkering forekommer og har altid gjort i Valbyparken, jeg kommer der kun i juni/juli tidlig før andre og parkerer min cykel eller bil, hvor jer nu er, der er IKKE et øje, kun for at lytte til Nattergalen…. Jeg bader andre steder

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *