Kulbaneparken fase 2 nyhed

Anlægget af Kulbaneparken går ind i sin anden fase

Fra på mandag kommer der nyt byggepladshegn i Kulbaneparken, når anlægsarbejdet rykker ned i parkens østlige ende, hvor der skal være anlæg til gadeidræt, mere beplantning og parkens markante kunstlandskab.

Første etape er ikke helt afsluttet, og der knokles for at bliver færdig med:

  • 8-mands kunstgræsbane
  • Uderum foran den bemandede aktivitetsplads Kulværket
  • Gasbeholderen med forskellige gynger
  • Stålrammen med hæng-ud-net og plads til aktiviteter som loppemarked og slackline
  • Dyrefold til kaniner og høns
  • Beplantning og stier

Der bliver stadig lagt sidste hånd på arbejdet, men hele etape 1 forventes at være færdig her til sommer.

Kulbaneparkens østlige del – anden etape

Etape 2 omfatter resten af parken inkl.

  • Regnvandsbassin med faciliteter til gadeidræt, herunder skate, løbehjul, pumptrack og basket
  • Amfi-scene
  • Beplantning
  • Kunstlandskab
  • Stier
  • Trafikforanstaltninger på Kulbanevej

Af sikkerhedsmæssige årsager vil det i en periode kun være muligt at gå igennem parkens østlige ende via den asfalterede sti, Serpentinerstien. Der vil derfor ikke være adgang til andre stier i Kulbaneparkens østlige ende.

Stier Kulbaneparken

På billedet er den fortsat åbne sti, Serpentinerstien, markeret med grøn og den sti, der i en periode bliver spærret af for, markeret med rød.

Et kæmpe løft af et forsømt område

Vi er så glade for at følge fremskridtene i Kulbaneparken. Kulbanekvarteret har efter mange års venteposition i den grad fortjent det, og parken kommer til at gøre en kæmpe forskel både for beboerne og hele Valby.

Projektforslag_Kulbaneparken_etapeopdelt

Følg med i anlægsarbejdet ovre hos Områdefornyelsen Kulbanekvarteret på Facebook – de er flittige med billeder og videoer:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *