Vigerslevvej anlæg nyhed

Anlæg i gang på Vigerslevvej

På Vigerslevvej er mandskabsvogne, tunge maskiner, midlertidige lyssignaler og mænd i gule veste rykket ind. De skal gøre Vigerslevvej mere sikker at færdes på syd for Folehaven.

Der skal etableres fire midterheller og otte sideheller på vejen mellem Folehaven til Blommehaven, og der bliver plantet nye træer. Tilsammen vil det få Vigerslevvej til at se mindre lige ud og tvinge bilister ned i fart. Der bliver også etableret to nye fodgængerovergange for at gøre vejen lettere at krydse.

Forbedringer indenfor områdefornyelsens grænser

Forbedringerne på Vigerslevvej er et initiativ under Områdefornyelsen Folehavekvarteret.

Projektet ”Vigerslevvej og Parkindgange” begyndte i efteråret 2020, hvor engagerede lokale borgere sammen med områdefornyelsen tog fat på at løse udfordringen med racerkørsel og utryghed ved at krydse vejen.

Læs mere om projektet her:

Vi har i en kommentar til forvaltningen lagt vægt på, at Vigerslevvej også udover Områdefornyelsens grænser har brug for en renovering.

Renovering måske færdig inden nytår

Går alt efter planen, står projektet færdigt inden nytår. Hvis det bliver meget koldt de næste uger, bliver arbejdet dog udskudt, da asfaltarbejde kun kan udføres ved over fire plusgrader.

Mandskabet på vejen hilser og fortæller, at de har følt sig taget godt i mod af beboerne langs vejen. Her er et par stykker fanget på et byggemøde hvor tidsplanen gennemgås.

Følg Områdefornyelsen i Folehavekvarterets arbejde på Facebook:

Opdatering 23. november 2021

Forbedring af den eksisterende parkindgang ved Åhaven er blevet udskudt til efter genopretningen af Harrestrup Å er færdig.

Udskydelsen sker, fordi der skal køre en masse lastbiler mm. hen over stien i forbindelse med genopretning af åen, og den vil blive medtaget af den tunge trafik.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *