Kulbaneparken anlægsloft nyhed

Alligevel lidt penge til kunstgræs i Kulbaneparken

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg besluttede sig sidst i januar for at komme Valby til undsætning, med knap en mio. kroner til at færdiggøre planlægningen af den ellers udskudte kunstgræsbane i Kulbaneparken.

Kunstgræsbanen i Kulbaneparken var ellers på Teknik- og Miljøudvalgets liste over projekter, der skulle udsættes til 2020 pga. anlægsloftet.

Det er dog muligt for de enkelte udvalg under Borgerrepræsentationen at overføre anlægsmidler mellem hinanden, og det har Kultur- og Fritidsudvalget valgt at benytte sig af til tre specifikke projekter:

  • Planlægning af 8-mandskunstgræsbane i Kulbaneparken for 962.000 kr. i 2019
  • Planlægning af Pio Parken for 800.000 kr. i 2019
  • Planlægning af kunstgræsbane i Nørrebroparken for 550.000 kr.

Vi glæder os over det lille plaster på såret som betyder, at arbejdet med igen at få græs under fødderne til Kulbanekvarterets børn og unge kan fortsætte.

Læs beslutningen fra Kultur-og Fritidsudvalgets møde den 31. januar lige her:

I foreningen Kulbaneparkens Venner er der også glæde at spore. Læs hvad formanden for foreningen, og medlem af Valby Lokaludvalg, Benjamin Friis havde at sige til den gode nyhed ovre hos Valby & Kgs. Enghave Bladet:

Sidste chance for at komme med input til kunstgræsbanen

Torsdag den 21. februar er det sidste chance for at komme med input til planlægningen af kunstgræsbanen, når Områdefornyelsen Kulbanekvarteret holder borgermøde for lokale idrætsforeninger, netværk og aktører:

Til mødet præsenterer BOGL – Bang & Linnet Landskab og Orbicon Ingeniører – den detaljerede plan for kunstgræsbanen.

I løbet af 2019 igangsætter Områdefornyelsen Kulbanekvarteret en proces med fokus på brug og bookning af banen, det sociale liv omkring faciliteterne og et positivt miljø med plads til alle.

Følg med i Områdefornyelsens arbejde på deres Facebookside:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *