Folehavefestival Valby

X-FACTOR-stjerner, lopper og fællesspisning til årets Folehavefestival

Kom med til den store, lokale folkefest Folehavefestivalen på lørdag den 9. september fra kl. 10-20.30, og oplev b.la. X-Factor stjerner på scenen.

Folehavens beboere arrangerer 

For 27. år i træk står Folehaven sammen om en lokal folkefest: Folehavefestivalen.

I år har Folehavens beboere kastet sig ind i planlægningen, sammen med Kirsebærhavens skole, Vigerslev Bibliotek, Margrethekirken og de forskellige institutioner i Folehaven.

Det betyder et stærkt udvidet program, der varer hele eftermiddagen og slutter af med fællesspisning og koncert.

Folehavefestival program 2017 Valby

Stjerner & musik

Zara fra Ladies With Attitude fra X-Factor synger sammen Mads Christian, også fra X-Factor, på scenen kl. 17. Zara er fra Valby,  og gik engang på Kirsebærhavens Skole.

Både før og efter denne optræden er dagens program fyldt med stjerne-talenter fra skolens musikhold og Folehavens Ungdomshus’ rappere. Party-bandet Coffeevoice afslutter dagen med at spille op til dans på asfalten.

Fællesspisning og lopper

Er du interesseret i en loppebod den 9. september, koster det 100 kr. at stille op. Billetten skal købes på Vigerslev Bibliotek i den betjente åbningstid tirsdag-fredag mellem kl. 13 og 15.

Vil du til bords med andre fra Folehaven og Valby lørdag aften? Så køb din billet til fællesspisning på Billetto, eller i SURF Valby i Kirsebærhaven 58 tirsdag mellem kl. 12 og 15.30 og onsdag mellem kl. 10 og 16.30. Der vil også være få billetter til salg i SURF Valbys infobod på dagen.

Billetterne koster 45 kr. for voksne, og 15 kr. for børn.

Kom og vær med til en folkefest hele dagen – programmet kan bl.a. ses på www.surfvalby.dk:

Folehavefestivalen er støttet af Valby Lokaludvalg og arrangeret af: Frivillige beboere fra Folehaven, Kirsebærhavens Skole, Vigerslev Bibliotek, Kirsebærhavens Plejehjem, Alexandrakollegiet, Folehavens Ungdomshus, SURF Valby og Margrethekirken.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *