Vær med til at skabe årets kulturfest i Kulbanekvarteret

Kulbanekvarteret inviterer alle beboere, foreninger, klubber, institutioner mm. til at skabe årets KULTURFEST i Kulbanekvarteret den 12. august!

Bor du i Kulbanekvarteret? Kan du lave mad, danse zumba, spille fodbold, bære borde, slå telte op, spille musik, lave kaffe, stå ved en hoppeborg, stå for en bod, tage billeder, være kreativ, jonglere eller alt muligt andet?

Så er du inviteret til planlægningsmøde i Fælleshuset, Hornemanns Vænge 55 onsdag den 29. marts kl. 17 – 19.

Kulturfesten i Hornemanns Vænge er en årelang tradition – og i år bliver det hele Kulbanekvarterets fest.  Festen afholdes den 12. august, og der er behov for en masse frivillige kræfter til at tage fat og løfte den fælles opgave med fejringen af kvarteret.

Alle kan byde ind med en aktivitet, bod, sponsorat eller lignende – og alle ideer er velkomne!

SURF Valby og Områdefornyelsen Kulbanekvarteret støtter op om organiseringen af dagen, sammen med kulturforeningen Vores Kvarter

Vil du høre mere? 
Så ring eller skriv til Mille Holm på tlf: 2447 9859, mail: gb8n@tmf.kk.dk

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *