Winter jazz 2018 Valby Lokaludvalg

Sprøde jazztoner i Prøvehallen – tid til Winter Jazz 2018!

Fra den 2. til 11. februar fyldes Prøvehallen med dejlig jazz for alle aldre. Cowbell Music står endnu en gang bag festivallen, der tilbyder en række unikke koncertoplevelser lige her i Valby!

Koncerter med Koppel’er og venner

Programmet byder på en række koncerter med de for Valby-borgere så velkendte Koppel’er, og også en del internationale navne er at finde på programmet.

Se hele programmet på Cowbell Musics hjemmeside:

Til ære for en jazz-mester med rødder i Valby

Festivalen gennemføres igen i år med støtte fra lokaludvalgets puljemidler, og temaet for årets Winter Jazz er ‘In The Spirit of Dexter Gordon‘.

Dexter Gordon Winter Jazz Valby

Den amerikanske saxofonist Dexter Gordon er et af jazzhistoriens helt store navne. Han var blandt de første tenorsaxofonister, der til fulde mestrede beboppens høje tempo og asymmetriske frasering på linje med Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Bud Powell.

Han kunne især i 60’erne og 70’erne opleves i København og Valby, hvor han boede gennem 14 år. I 2018 ville Dexter Gordon være blevet 95 år og det fejrer Winter Jazz 2018 med to koncerter den 10. februar:

  • ”A Swingin’ Affair”

Kl 16 kaster kvartetten sig over Dexters ikoniske 1960er-Blue Note albums, der alle står som milepæle i jazzhistorien – repertoiret og stemningen fra ”Dexter Calling”, ”Go!”, ”A Swingin’ Affair”, ”Our man in Paris”, m.fl. danner udgangspunkt for de fire musikeres musikalske hyldest til den gamle mester.

  • ”Round Midnight”

Kl 20 er temaet den ældre Dexter Gordons musik og fremfor alt han medvirken i den nu så klassiske Bertrand Tavernier-film ”Round Midnight”, hvor Dexter blev Oscar-nomineret for sit skuespil! Musikken til filmen blev produceret af Herbie Hancock og inkluderede en lang række af jazzhistoriens helt store hits, som nu fortolkes af de fire danske musikere.

Festivalafslutning for fuld fastelavn

Der er plads til tilhørere i alle aldre, også de små, når Winter Jazz afsluttes søndag den 11. februar med koncert, tøndeslagning og fastelavnsboller under kyndig ledelse af Silja Okking fra DRs Ramasjang.

Billetter til Winter Jazz 2018 kan købes på Billetlugen.dk:

Vil du også søge penge til aktiviteter i Valby? Så kan du læse om lokaludvalgets puljemidler lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *