Pulje støjrenovering Københavns Kommune Valby

Søg tilskud til støjrenovering af dine vinduer

Københavns Kommune har åbnet for en pulje, så private ejendomme, der er stærkt støjplagede, kan søge tilskud til at isolere eksisterende vinduer eller udskifte til nye vinduer.

Nedslidte og ringe isolerede vinduer lukker ikke kun kulden ind, men også støjen. Og støjbelastning kan være sundhedsskadelig.

Derfor giver Københavns Kommune tilskud til, at boligejendomme kan få isoleret mod vejstøj. Målet er, at uanset hvor støjende en vej du har som nabo, så skal støjniveauet i din bolig ikke være højere end 38dB.

Der er afsat 20 mio. kr. til puljen fordelt på tre år i 2018 – 2020.

For at du kan søge skal følgende krav være opfyldt:

  • Dine nuværende vinduer er nedslidte, mindst 25 år gamle og dårligt isolerede mod støj
  • Din bolig er stærkt støjbelastet, dvs. belastet af støj på facaden med over 68 dB.

Følg linket herunder til et kort, hvor du kan tjekke hvor støjbelastet din bolig er. Her finder du også ansøgningsskema til puljen.

Ejendomsejer/bestyrelse kan løbende indsende ansøgninger. Ansøgninger behandles 1. januar, 1. april og 1. september i 2018-2020.

Læs mere og søg puljen her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *