Områdefornyelsen Folehaven Valby tredje kvartermøde

Sidste chance for at præge Folehavens kvarterplan

Kvarterplanen for Folehaven er nu næsten færdig, og indeholder drømme, visioner og ideer fra dem, der kommer og bor i kvarteret. Onsdag den 10. januar er din sidste chance for at få dine ideer med, før planen skal afleveres og føres ud i livet.

Siden opstarten i 2017 har Områdefornyelsen i Folehaven været rundt i hele kvarteret, og snakket med mere end 500 lokale beboere, og folk, der kommer i Folehaven.

Det er blevet til et udkast til en kvarterplan, der præsenteres på Områdefornyelsens tredje kvartermøde

Onsdag den 10. januar kl. 17-20 i Vinhaven 4 

Her er det sidste chance for at komme med kommentarer eller gode forslag til den endelige kvarterplan.

Tag ungerne med – de kan nemlig komme på hyggeligt frøbombe-værksted hos Plante-Jette. Områdefornyelsen byder også på lækker aftensmad, så der er kun gode grunde til at dukke op og få indflydelse på dit kvarter.

Læs mere og tilmeld dig mødet på Facebook:

Stil op til styregruppen og få indflydelse på udviklingen

På kvartermødet skal der også vælges en styregruppe for Områdefornyelsen.

Styregruppen skal bestå af beboere, aktører og forvaltningsrepræsentanter. Du kan stille op som repræsentant for den boligform, du bor i, eller som ildsjæl i kvarteret.

Som styregruppemedlem kan du være med til at bestemme, hvordan og hvornår kvarterplanens projekter skal realiseres.

Læs mere om at sidde i styregruppen lige her:

Du kan også altid kontakte Områdefornyelsens sekretariat på folehaven@tmf.kk.dk, hvis du vil vide mere om, hvad det vil sige at være med i en styregruppe:

Følg Områdefornyelsen Folehavens arbejde lige her:

 

 

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *