Netværk og bæredygtig bundlinje

Valby Lokaludvalg inviterer virksomheder og butikker i Valby til morgenmøde i Valby erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – onsdag den 9. december  kl. 8 hos Café Mæt, Valgårdsvej 4, Valby. Hør blandt andet Human Habitats fortælle om deres pop up farm med fokus på miljø, økonomi og det sociale aspekt.

Valbys erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – er et netværk, hvor virksomheder mødes på tværs af brancher. Netværket hed tidligere Grønt Erhverv Valby, men tog navneforandring på sidste møde. Virksomheder deler viden, giver gode råd videre, og nye muligheder for samarbejder åbner sig ofte. Netværket er åbent for alle virksomheder, butikker og brancher. Netværket mødes 3-4 gange årligt på Café Mæt i Valby Kulturhus, og tager emner op, som er relevante for det at drive virksomhed i Valby.

Det kan du høre om den 9. december:
• Human Habitats fortæller om deres pop up farm med fokus på miljø, økonomi og det sociale aspekt
• Lotte Kjærgaard fra Grønne Erhverv i Københavns Kommune fortæller om grønne initiativer
• Vi netværker på tværs af virksomheder

Kom og bliv inspireret og del dine ideer med de andre virksomheder i netværket.

Tilmelding senest mandag den 7. december til miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen, zm5y@okf.kk.dk.

Vi glæder os til at se dig!