Hør på ungdommen den 4. marts!

Lørdag d. 4 marts kl. 14-15.30 kan du opleve en helt unik lydproduktion i Valby Kino, hvor lokale unge fra Østerbro og Valby fortæller om deres håb og drømme for fremtiden.

Hvad drømmer ungdommen om?

Amelia synes, at vi skal møde hinanden uden fordomme. Linnea, Lise og Lin sætter fokus på uddannelsessystemet. Nora vil beholde Københavns sjæl i nybyggeriet. Jeppe vil forbedre integrationen igennem madkultur, og Frieda vil skabe mere empati og forståelse mellem mennesker.

I løbet af tre workshops har unge fra Valby og Østerbro udforsket deres egne holdninger til det samfund, vi lever i. De har taget stilling til, hvad der er vigtigt i verden, og hvilke initiativer der kan igangsættes lokalt og i fællesskab.

Herefter har de optaget deres egne stemmer, som efterfølgende er blevet klippet og redigeret af fire unge fra Projektpioneruddannelsen.

Dette er blevet til lydproduktionen Uhørte Stemmer – Valby & Østerbro. Og lørdag den 4. marts kan du høre resultatet til radiobiograf i Valby Kino!

Deltag i samfundsdebatten 

Projektet Uhørte Stemmer har til formål at fremme unges muligheder for at blive hørt og deltage aktivt i samfundsdebatten gennem lydproduktion. Projektet skal give unge, der ellers ikke bliver hørt, et talerør, hvor deres håb og drømme bliver sat på dagsordenen.

Projektet er blevet til i samarbejde med Projektpionererne, og er støttet af Valby Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og Vognporten i Ballerup.

Det er gratis at deltage i Radiobiografen lørdag den 4. marts, men husk at booke en plads her:

Læs mere om projektet på Facebook:

Læs mere om hvordan du kan søge lokaludvalgets puljer til dine projekter:

 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *