Hjælp os i kampen mod fortætning af Københavns villaområder

Vi er gået målrettet ind i kampen for at bevare byens villaområder grønne og åbne. Derfor inviterer vi, sammen med andre lokaludvalg og grundejeren.dk, alle Københavns grundejerforeninger til dialogmøde onsdag den 3. maj.

Naturen i villaområder skrumper ind

Problemet med fortætning i villaområderne opstår, fordi mindre villaer rives ned og erstattes af større bebyggelser, der overskrider de kommunale rammer for bebyggelsesprocenten. For at skaffe plads til parkering befæstes forhaverne tilmed ofte med fliser eller asfalt.

Det er alt sammen med til at:

  • Forringe villaområdernes grønne karakter
  • Formindske muligheden for nedsivning af regnvand og binding af CO2
  • Hæmme villakvarterernes funktion som byens grønne lunger

Hjælp os med at vende udviklingen

Problemet er ikke begrænset til Valby, men finder tilsvarende sted i andre bydele med grønne villaområder. Derfor ønsker vi at indgå i en dialog med både grundejerne, Københavns andre lokaludvalg og Københavns Kommune om, hvordan vi sammen kan vende denne uheldige udvikling.

Vi inviterer derfor til et dialogmøde onsdag den 3. maj kl. 19-20.30 i Multisalen i Prøvehallen, Valby (ved Spinderiet). 

Mødet indledes med et kort oplæg om Københavns Kommunes politik for Bynatur og Træpolitik.

Derefter håber vi på en masse input fra grundejerforeningerne om begrønning, belægning og boligfortætning i Københavns villaområder.

Hver grundejerforening kan sende en eller to repræsentanter.

Tilmelding senest 26. april til Valby Lokaludvalg på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Læs mere om kampen for Københavns grønne villaområder

I maj besluttede Teknik- og Miljøforvaltningen at løfte en eksemplarisk sag på Knuthenborgvej i Valby til en principiel drøftelse af problemstillingen. Det kan du læse mere om her:

I februar holdt vi et dialogmøde med Valbys grundejerforeninger – læs reportage fra mødet her:

Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og få opdateringer på denne og andre politiske sager:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *