Få dine aktiviteter med i Valby Kulturdages program

Valby Kulturdages program bliver tilgængeligt i midten af august på kulturdagenes app. og hjemmeside. Hvis din aktivitet skal med, skal du sende os materiale inden onsdag den 9. august.

Læs mere

Gå ikke glip af noget på Valby Kulturdage

Den 2. september går startskuddet for over 150 begivenheder over to dage på og omkring Valby Langgade. For at du kan finde rundt og ikke gå glip af noget, har vi udviklet en app., som kan hentes til både Android og iPhone.

Læs mere

Skal din forening med til Valby Kulturdage?

Den 2. og 3. september er der igen Valby Kulturdage, og dermed foreningernes årlige mulighed for at komme på gaden og møde en masse valbyborgere ansigt til ansigt! Derfor inviterer styregruppen til inspirationsmøde tirsdag den 24. maj kl. 19-21 i Valby Kulturhus.

Læs mere

Idræt på Valby Kulturdage

Valby er hjemsted for mange idrætsformer, og det skal også afspejles i kulturdagenes program. Derfor inviterer styregruppen for Valby Kulturdage alle Valbys idrætsforeninger og idrætsinteresserede til temamøde torsdag den 19. maj kl. 19-21 i Valby Kulturhus. Læs mere

Få din ansøgning til Kulturdagepuljen af sted!

Næste ansøgningsfrist til Lokaludvalgets puljer er den 15. maj – og vil du søge Kulturdagepuljen, er fristen i maj sidste chance, hvis du vil have svar på din ansøgning inden sommerferien.

 

De første penge fra Kulturdagepuljen er allerede uddelt, og indtil videre har puljen blandt andet støttet gadekoncerter og improteater under årets kulturdage. Puljen er sat i verden for at sikre flere kulturelle aktiviteter af høj kvalitet under kulturdagene. Den har samme retningslinjer som Lokalpuljen med den tilføjelse, at aktiviteten skal finde sted som en del af Valby Kulturdage, og at den skal bidrage til at styrke kulturdagenes kulturelle profil.

Der er afsat 100.000 kr. i puljen, og sidste år blev den hurtigt tømt. Hvis du vil have svar på din ansøgning inden sommerferien, skal ansøgningen indsendes til valbylokaludvalg@okf.kk.dk inden den 15. maj.

Tilmelding

Hvis du vil deltage i Valby Kulturdage, enten som forening, forretning eller med en aktivitet, skal du tilmelde dig ved at udfylde et tilmeldingsskema og indsende til valbylokaludvalg@okf.kk.dk. Læs mere om tilmelding her: Sådan tilmelder du dig Valby Kulturdage 2016.

 

 

Valby Kulturdage for fuld musik

Vil du noget med musik på Valby Kulturdage? Så kom med, når lokaludvalget inviterer til temamøde om musik mandag den 25. april fra kl. 19-21 i Valby Kulturhus.

På mødet samler vi alle dem, der vil være med til at sørge for, at Valby Kulturdage 2016 bliver fuld af musik. Hvilke ideer har vi hver især? Hvordan kan vi samarbejde og koordinere, så alting ikke spiller på samme sted samtidig?

Send gerne invitationen videre i det netværk, og tilmeld dig senest fredag den 22. april til Katrine på cn23@okf.kk.dk.

Sådan tilmelder du dig Valby Kulturdage 2016

Du tilmelder dig til Valby Kulturdage 2016 ved at udfylde og indsende dette tilmeldingsskema til valbylokaludvalg@okf.kk.dk. Først når modtagelsen af skemaet er bekræftet, er du tilmeldt kulturdagene.

 

Åbningstider for kulturdagene

For handlende og foreninger med faste stadepladser gælder det, at de skal være bemandede 2. september kl. 15-20 og 3. september kl. 10-17.

Aktiviteter og musik kan planlægges indenfor tidsrummene 2. september kl. 15-22 og 3. september kl. 10-20.

Salg på markedsstrøget

I år står Valby Handels- og Cityforening for et markedsstrøg på Valby Langgade, der strækker sig fra Søndre Fasanvej til Gl. Jernbanevej.  Pris for 3×3 meter stand den 2. og 3. september er:

  • 1000,- ex. moms for ikke-medlemmer af Valby Handels- og Cityforening
  • 500,- ex. moms for medlemmer af Valby Handels- og Cityforening

 

Handels- og Cityforeningen tilbyder også plads i et multitelt, som vil blive fyldt op med erhvervsdrivende der ikke har behov for 3×3 meter. Der kan bookes i tidsrummet fredag: 12-14, 15-17, 18-20 samt lørdag 10-13 og 14-17.  Pris:

  • 100,- ex. moms pr. time for ikke-medlemmer af Valby Cityforening
  • 50,- ex. moms pr. time for medlemmer af Valby Cityforening

 

Det er muligt at leje telt og adgang til strøm af Valby Kulturdage – se priser på forsiden.

Aktiviteter

Det er gratis at bidrage med en aktivitet eller event under Valby Kulturdage. Lokaludvalget har afsat 100.000 kr. i en særlig Kulturdagepulje, der kan søges til medfinansiering af aktiviteter. Puljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned til og med 15. juli.

Kontakt gerne lokaludvalget på valbylokaludvalg@okf.kk.dk for gode råd og inspiration til dine aktiviteter.

Salg af mad og drikke

Prisen for en madbod på Valby Kulturdage er 1000 kr. Adgang til strøm kan tilkøbes for 500 kr. Kulturdagene anviser plads til madboder på et af temaområderne.

Infostand

Det er gratis for foreninger at deltage på Valby Kulturdage. Alle tilmeldte foreninger får tildelt en plads på et temaområde sammen med lignende foreninger og aktiviteter. Der kan opstilles eget telt, eller du kan leje telt af Valby Kulturdage, ligesom du kan købe adgang til strøm. Se priser på forsiden.

Økonomiske bidrag

Foreninger og virksomheder, der ønsker at give et bidrag til afholdelsen af Valby Kulturdage, kan støtte med min. 1000 kr. Kulturdagene leverer et klistermærke og en plakat til opsætningen, og butikken bliver nævnt i kulturdagenes markedsføring på hjemmeside, i nyhedsbrev og på Facebook. Pengene bruges til at afholde udgifter til afspærring, oprydning og aktiviteter under kulturdagene. Bidrag modtages til og med juli måned.

Kontakt valbylokaludvalg@okf.kk.dk hvis du har spørgsmål til tilmelding 

Tid til at tænke kulturdage

September kan føles som et stykke væk endnu, men planlægningen af årets Valby Kulturdage er allerede i fuld sving. Der er åbent for tilmeldinger, og der kan søges om penge til aktiviteter i kulturdagepuljen, som har næste ansøgningsfrist den 15. april.

Den 2. og 3. september skal Valby syde af aktivitet, når årets kulturdage afholdes. Og hvilke aktiviteter der bliver, afhænger af, at alle Valbys foreninger, butikker og borgere allerede nu begynder at tænke over, hvordan de vil bidrage til festen.

Søg penge til aktiviteter 

Lokaludvalget har afsat 100.000 kr. i en pulje, som kan søges til aktiviteter under Valby Kulturdage. Kulturdagepuljen kan både søges af foreninger, forretninger og borgere. Og det er en god ide at få en ansøgning af sted hurtigt, da der sidste år var meget stor søgning. Puljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned, med sidste frist den 15. juli.

Temaområder 

Som sidste år vil Valby Kulturdage blive opdelt i temaer, så lignende aktiviteter står samlet. Områderne fordeles baseres på erfaringerne fra sidste år, og på hvilke foreninger og aktiviteter der tilmelder sig. Placeringerne bliver altså ikke nødvendigvis de samme som sidste år, og hvis du har ønsker eller ideer til opdeling af området, hører vi gerne fra dig.

Markedsplads på Valby Langgade  

Efter ønske fra Valbys handlende udvides det afspærrede område, så det igen strækker sig fra Valby Langgade ved Annexstræde og op til Gl. Jernbanevej. På stykket fra Søndre Fasanvej til Gl. Jernbanevej bliver der i år markedstorv, hvor butikker kan stille sig på gaden med telte. Valby Handels- og Cityforening står for fordelingen af pladserne, og oplysninger om tilmelding og priser vil blive meldt ud inden længe.

Meld dig til!

Du kan melde dig til Valby Kulturdage 2016 ved at skrive en mail til lokaludvalget på valbylokaludvalg@okf.kk.dk. Kulturdagepuljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned, og kan søges til og med den 15. juli.

Du kan følge med i planlægningen ved at tilmelde dig nyhedsbrevet Valby Kulturdage Nyt.

Fuldt hus til kickstart af Valby Kulturdage

Mandag aften var omkring 35 mødt op for at kickstarte årets Valby Kulturdage. Iblandt flokken var både repræsentanter fra lokale handlende, idrætsforeninger, kunstnere, kulturlivet og foreningslivet. Der kom en masse ideer på bordet, og deltagerne var også klar til selv at kaste sig ud i at føre dem ud i livet.

På årets skuddag havde lokaludvalget inviteret alle med gode ideer til årets Valby Kulturdage, til stormøde i Valby Kulturhus. Det blev en inspirerende aften, hvor mange deltagere havde en masse ideer og gå-på mod for at være med til at gøre årets kulturdage til en kæmpe fest.

Evaluering af 2015

Formand Michael Fjeldsøe startede med at ridse de ændringer, der blev indført sidste år, op:

  •  Området blev begrænset til at afspærre gaden fra Annexstræde op til Søndre Fasanvej, hvilket skabte et mere intenst forløb, med aktiviteter på hele strækningen
  • Der blev oprettet tema-torve i det afspærrede område, så lignende aktiviteter og foreninger blev samlet. Det skabte god synergi imellem deltagerne.
  • Lokaludvalget indførte den særlige kulturdage-pulje, med midler øremærket til aktiviteter under kulturdagene

 

Alt i alt skabte ændringerne en helt ny stemning på kulturdagene, med flere og mere fortættede aktiviteter. Det skabte oplevelsen af, at da kulturdagene åbnede, boblede området af aktivitet, og der skete noget overalt.

Herefter præsenterede udvalgssekretær Dorthe Sørensen Eren en kort evaluering, som fokuserede på, at de nye tiltag som at samle handel på et centralt markedstorv, at temainddele områder, og at deltagerne selv tog ansvar for årets aktiviteter, var meget vellykkede. Til gengæld vil der i år blive gjort en ekstra indsats for bedre at få koordineret de mange aktiviteter, og sørge for at deltagerne har klare rammer og nemmere adgang til en kontaktperson.

Workshop

Efter en pause blev deltagerne delt op i workshopgrupper, der arbejdede med ideer indenfor temaerne:

  • Handel
  • Gadeliv
  • Musik
  • Børn
  • Events

 

Der var stor idé-rigdom ved bordene, som kom vidt omkring. Fra handelsbordet blev det foreslået at flytte markedsstrøget op på stykket mellem Søndre Fasanvej og Gl. Jernbanevej, hvor der ligger mange små butikker. Ved Gadeliv-bordet blev der spekuleret i at få endnu bredere udvalg af mad, og få flere idrætsforeninger til at deltage.

Ved musikbordet kunne det konstateres at både Oldie’s musikteltet ved Valby Kro, Dürüm Symfonistræde på Valby Langgade og scenen ved TH Bar på Smedestræde genopstår til årets kulturdage. Børnebordet foreslog at koordinere og samle de mange tilbud til børn i højere grad end sidste år, og f.eks. placere spejderforeninger sammen med børneaktiviteterne. Og under events blev der diskuteret, hvordan der kan skabes rum til både begivenheder, der fungerer godt udendørs og dem, der har brug for overdækning.

Send flere ideer

Når styregruppen mødes for første gang midt i marts, begynder den egentlige planlægning af kulturdagene. Her bliver ideerne fra kickstartmødet taget med, og alle er velkomne til at sende forslag og ideer til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

I løbet af foråret vil styregruppen invitere til en række temamøder, hvor f.eks. Valbys foreningsliv kan få inspiration til hvilke aktiviteter de vil deltage med. Kulturdagepuljen kan søges til aktiviteter, der afholdes under Valby Kulturdage, og er med til at udvikle kulturdagenes kulturelle profil. Sidste år støttede puljen både musik, teater, fodboldturnering, danseopvisninger og meget andet.

Hold øje med hjemmesiden, eller skriv dig op til nyhedsbrevet Kulturdagenyt for at holde dig opdateret med ansøgningsfrister, mødedatoer mm.

 

 

Søg penge til Valby Kulturdage

Lokaludvalget har besluttet igen i år at afsætte 100.000 kr. i en særlig pulje til aktiviteter under Valby Kulturdage den 2. og 3. september. Puljen kan søges af foreninger, virksomheder og borgere, til aktiviteter der bidrager til at styrke Valby Kulturdages kulturelle profil.

I 2015 var kulturdagepuljen en stor succes, og støttede både gadeteater, musiktelte og koncerter, børneunderholdning, foredrag og meget mere. Valby Kulturdage 2015 boblede af energi og liv, med mange flere aktiviteter end normalt. Det var i høj grad fordi lokaludvalget havde gjort en ekstra indsats for at få flere aktører end normalt til at byde ind med aktiviteter, og søge penge fra kulturdagepuljen.

Kulturdagepuljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned, med behandling på lokaludvalgets møde den efterfølgende måned. Sidste ansøgningsfrist er 15. juli. Hent retningslinjer og ansøgningsskema her, og indsend din ansøgning til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Husk også at tilmelde dig kickstartmøde den 29. februar kl. 19-21 i Valby Kulturhus, hvor planlægningen sparkes i gang. Alle er velkomne!